1434: Købssvendenes laug opfører Helligåndshuset. Midlerne fik man gennem afladshandel.
1445:Udvidelse finder sted - på ny tilladelse til afladshandel.
1489: Duebrødrene overtager Helligåndshuset.
1494: Stedets prior, Jens Matthiesen, opfører koret til Sct. Morten.
1530: Stor bybrand. Muligvis gået ud over området ved Helligåndshuset.
1616: Gert Bryske til Katholm sælger det gamle hus.
1782: Kommunen køber bygningen, af enken efter borgmester Nicolai Krag Bredal, til latinskole.
1783: Indretningen færdig. Undervisningen påbegyndes i november måned.
1857: Latinskolen flytter til nye bygninger i Vestergade.
1859: Teknisk Skole starter d. 3. oktober i Helligåndshusets loftsetage.
1861: Håndværkerforeningen får foreningslokaler i huset i oktober måned.
1876: Håndværkerforeningen meddeler om foråret, at de flytter til egen bygning i Vestergade i løbet af efteråret. Teknisk Skole får dermed rådighed over det meste af 1. sal. Byrådet nedsætter et udvalg til at behandle emnet: Bygningens fremtidige anvendelse. Udvalget foreslår i september måned, at byrådet sælger huset til nedbrydning, så man derved opnår en rimelig god torveplads. Byrådet indgår d. 31. oktober en aftale med Teknisk Skole om 5 års lejemål.
1877: Historisk Samling får et lokale i bygningen.
1878: Med Indenrigsministeriets samtykke (af 20. december samme år) købes en tilstødende bygning matr. 358. Denne bliver nedrevet sammen med andre kommunen tilhørende ejendomme ud til Houmeden og Integade - til udvidelse af torvepladsen.
1879: Byrådet modtager i december måned et andragende fra 273 skatteydere om at fremme nedrivningen af bygningen, og man tilbyder privat medvirken til, at Teknisk Skole får bedre lokaler.
1880: Udvalget for Bygningens Bevarelse fremkommer med et arkitektforslag (Uldall) samt beskrivelse af bygningens indretning og restaurering. Historisk Samling og byens arkiv var tænkt placeret i stueetagen og Teknisk Skole på 1. sal og i loftsetagen (i alt plads til 240 elever samtidig). Direktøren for De antikvariske Mindesmærkers Bevaring skriver til ministeren for Kirke- og Undervisningsministeriet for om muligt at få bygningen til Teknisk Skole og museum. Bemeldte ministerium kontakter Indenrigsministeriet og bemærker, at Randers byråd i henhold til Frdg. 28. januar 1682 § 11 er uberettiget til, uden Indenrigsministeriets samtykke, at nedrive bygningen. Indenrigsministeriet begærer under 12. maj 1880 byrådets erklæring i anledning af ovennævnte.
1882: Teknisk Skole får i april måned hele bygningen til rådighed med undtagelse af rum til Historisk Samling.
1883: Byrådet svarer Indenrigsministeriet, at man har besluttet at nedrive bygningen, så snart lejemålet med Teknisk Skole ophører - og der skaffes plads til denne. Indenrigsministeriet udbeder sig nu Kulturministeriets ytringer om sagen.
Kulturministeriet forespørger byrådet, om man kan tiltræde et forslag fra direktøren for De antikvariske Mindesmærkers Bevaring om bygningens anvendelse som museum. Kulturministeriet mener at kunne tilvejebringe et statstilskud én gang for alle til indretning og restaurering - samt et årligt tilskud. Byrådet svarer Kulturministeriet d. 15. juni, at man fastholder nedrivningen af bygningen og dermed ønsket om udvidelse af torveplads. Byrådet tilstilles d. 30. august Kulturministeriet et andragende fra 1200 skatteydere om nedrivning af bygningen. Den 1. september meddeler Indenrigsministeriet sit samtykke: - Bygningen må nedrives!
1889: Bestyrelsen for Historisk Samling ansøger regeringen om statstilskud til egne lokaler. Under rigsdagsforhandlingerne søger grev Holstein-Ledreborg at øve pression mod byrådet, så bygningen bliver bevaret, men møder modstand fra anden side i Folketinget. Holstein får dog udvirket, at der på Kulturministeriets budget afsættes 5000 kr. til lokaler til den historiske samling under forudsætning af, at den gamle bygning bevares til samlingen. Kulturministeriet forhører d. 5. juli byrådet om, hvad man mener om dette forslag. Byrådet svarer d. 25. juli, at man fastholder beslutningen fra 1883 (nedrivning - mere torveplads).
1891: Teknisk Skole indvier sin nybygning d. 5. juli på Frederiksplads, og fraflytter Helligåndshuset.
1892: Komiteen for opførelse af et menighedshus anmoder d. 14. maj byrådet om at måtte få beboelse i den gamle bygning. Vil i givet fald ansøge staten om restaurering og give staten ejendomsret til bygningen. Udtalelse medfølger fra museumsdirektør Henry Petersen, København. Byrådet afslår denne anmodning d. 25. maj. Museumsdirektør Henry Petersen henvender sig til Kulturministeriet, om ministeren vil gøre endnu et forsøg på at bevæge byrådet til at ændre beslutning. Kulturministeriet sender d. 10. juni en forespørgsel til byrådet vedrørende henvendelsen fra museumsdirektør Henry Petersen. Byrådet modtager d. 24. juni en underskriftindsamling fra 530 personer om hurtigst muligt at få bygningen nedrevet. Byrådet svarer Kulturministeriet d. 8. juli, at man fastholder sin beslutning om nedrivning af bygningen. Kulturministeriet modtager d. 11. juli en adresse fra 16 ansete arkitekter, med opfordring til at søge bygningen bevaret. Kulturministeriet sender d. 26. juli en skrivelse til byrådet, hvor man anmoder om at udsætte nedbrydningen af bygningen. Ministeriet ønsker at undersøge muligheden for en statslig bevilling til husets restaurering. Byrådet svarer ministeriet, at man tilbyder staten bygningen, dersom man vil betale ca. 125.000 kr., til køb af matr. nr. 354 og 355 og dele af ejendommen matr. nr. 351 og 348, til torvepladsens udvidelse, afleveret i planeret og reguleret stand inden d. 1. juni 1893. I givet fald skal så i øvrigt restaureringen af huset være tilendebragt af staten inden udgangen af 1895.
1893: Kunstakademiets leder, arkitekt kammerherre Meldahl, skriver 10. februar et brev til overlærer Jacobsen og meddeler, at han ikke ser nogen historisk motivering for at bevare bygningen. Brevets indhold bliver gengivet i avisen. Museumsdirektør Henry Petersens artikel samt tegning af arkitekt Hack Kampmanns forslag til restaurering af huset gengives i Randers Amtsavis d. 27. februar. Referater af rigsdagsforhandlingerne forekommer i Randers Amtsavis fra 8. marts til 21. marts. Heraf fremgår, at staten har bevilget 46.000 kr. til en gennemgribende restaurering af Helligåndshuset. Byrådet holder møde d. 24. april - for lukkede døre ! Med 11 stemmer mod 8 stemmer afslår man at modtage de 46.000 kr. til restaureringen (krævede 46.000 kr. + 125.000 kr. ). Man gentager beslutningen: bygningen skal nedrives! Den 29. april kan man i Dagens Nyheder læse et skarpt indlæg af cand. phil. L. Lund med overskriften: "Helligåndshuset og de 11 vandaler" - hvori han mistænkeliggør motiverne til byrådets beslutning. Byrådsmøde d. 9. maj. Man udsætter den berammede auktion over nedbrydningen af huset (var sat til 10. maj), og forlænger fristen til 1. april 1894. Man vil dog lade bygningen restaurere mod en godtgørelse fra staten på 70.000 kr. (som erstatning for, at byen selv måtte betale dette beløb til en ny latinskole i 1857) - samt under forudsætning af, at der ved en privat indsamling skaffes "et passende beløb". En komité til bygningens bevarelse påbegynder d. 1. juli en privat indsamling blandt byens borgere. Man udsender i den anledning en tryksag med en historisk artikel om bygningen af museumsdirektør Henry Petersen og en tegning af bygningens vestfacade i restaureret tilstand ved arkitekt Hack Kampmann.
1894: Byrådet modtager d. 5. marts et beløb på 26.712 kr. fra Komiteen for Bygningens Bevarelse - at anvende til byrådets ønske om udvidelse af torvepladsen. Byrådet frafalder omsider sit oprindelige krav. Arkitekt Hack Kampmann påbegynder restaureringen d. 21. april (færdig udgangen af 1896).
1897: Museumsdirektør Mollerup og arkitekt Hack Kampmann overdrager huset til byen d. 18. februar. Dommen afsiges ved Højesteret d. 24. november i sagen: "Helligåndshuset og de 11 vandaler". Trods frifindelse ved Hof- og Stadsretten, blev L. Lund nu idømt en bøde på 100 kr. - subsidiært simpelt fængsel i 10 dage. Sigtelsen lød på ærekrænkende udtalelser om, at medlemmer af byrådet under påskud af manglende torveplads, gik private husejeres ærinde.